Hamberg.dk

Efter en lang køretur var vi endelig kommet til Stockholm. Det gik nemt med at finde Stadshuset, som var startstedet. Jakob var taget fra Århus til København torsdag aften, vi havde så hentet Henrik fredag morgen. Vi var så alle tre kørt mod Stockholm. Jeg skulle køre et cykelløb arrangeret af CK Distance. Løbet gik fra Stockholm og til Göteborg, ialt 560 km. Jakob og Henrik skulle køre følgebilen, som skulle ligge lige bag ved mig på hele turen.

Da vi ankom til Stockholm gik jeg i gang med at tjekke cyklen efter, og Jakob og Henrik pakkede bilen om, så den var klar til turen. Min M5 TiCa Lowracer havde en meget ubehagelig bankende lyd ved skift mellem tre klinger. Efter lidt tid fandt vi ud af at det var kæden der ramte kåben fordi kassetten var for stor. Jeg havde lige skiftet til en 11-32 kassette og havde ikke testet det ordentligt. Vi fik skåret lidt af kåben og cyklen fungerede perfekt.

Starten gik kl 20.00 for Randonéklassen. Ultraklassen, som jeg kørte i startede kl 20.10. Vi var tre deltagere i Ultraklassen. Mattias som tidligere på sommeren havde sat ny rekord i Fleché Nordic, samt Kristian der havde vundet løbet sidste år. Så det var nogle erfarne herrer jeg var oppe imod. Det var første gang jeg skulle prøve at kører så langt i et træk. Men følte at formen var ok, selvom jeg ikke lige havde fået træne, som jeg havde planlagt i måneden op til løbet.

Da starten gik havde vi en master bil, som kørte foran os til vi var kommet ud af Stockholm. Da den forlod os var løbet givet frit og vi lagde os efter hinanden med 20 meters afstand. I Ultraklassen må man ikke ligge på hjul af hinanden. Kristian satte farten oppe foran, fulgt af Mattias og så med mig til slut. Tempoet var fint, omkring 35 km/t, især i byerne satte Kristian fart på for at prøve at ryste os bagved af så vi selv skulle finde vej. Men det gik ikke! Så vi kom igennem Södertalje uden problemer, jeg havde været lidt i tvivl om ruten, men havde satset på at kunne følge nogle af de andre igennem byen.

Efterhånden var det blevet mørkt, men det var ikke noget jeg mærkede meget til da jeg havde Henrik og Jakob i følgebilen lige bag mig, og de lyste godt op på vejen. Efter ca 80 km opdager jeg at den ene bremse slæber lidt, og at det skyldes at bremsegrebet er låst i bremse position. Ikke så fedt, men kan mærke at det er en stilleskrue, der er raslet længere ind end den normalt er. Det er svært at både cykle og holde farten samtidig med at jeg forsøger at vriste den løs. Men det går ikke, så jeg kalder følgebilen på walkien og siger, at jeg skal bruge en umbrako nøgle og en ny vandsæk næste gang jeg kan holde ind. Så snart jeg holder ind, springer Jakob ud af bilen med umbrakonøgle og vand. Så får løsnet skruen og skiftet vand og tisset på meget kort tid. Så er det bare afsted igen for at hente de andre, der går ikke længe så kan jeg se deres lys i det fjerne, så jeg har ikke mistet noget tid. Skruen viser sig dog at rasle ind igen, men denne gang opdager jeg det inden det strammer til og kan skrue den ud med fingerene mens jeg kører. Jeg vælger at afmontere den helt, så det ikke sker igen, og bremsen virker perfekt uden.

Vi kører bare derud af tre på en række med hver vores følgebil. Alle er godt klar over at løbet ikke kan vindes i løbet af natten, det er dagen der bliver afgørende. Efter 176 km kommer vi til Nörrköping. Her bliver vi enige om, at Jakob og Henrik skal holde ind og tanke benzin, mens jeg bare følger efter de andre. Men da vi kommer til den rundkørsel hvor benzinstationerne ligger, falder Kristian fra, han kører ind på en af dem. Mattias forsætter og jeg følger bare ham. Desværre kører han forkert så pludselig ved vi ikke hvor vi er. Jeg er uden min følgebil, så vælger at kører efter GPSen hvor ruten er lagt ind. Walkien kan ikke få fat i følgebilen, men heldigvis har jeg min mobiltelefon med og ringer til Henrik og får ham sat ind i situationen. Han får så guidet mig hen til den rigtige vej og følgebilen finder mig. Desværre er vi bare på den forkerte side af motorvejen, men jeg kan smutte under via en cykelsti, mens bilen må en stor omvej. Så jeg forsætter bare ud af vejen indtil følgebilen er med igen. Det er lidt en anden oplevelse at køre bare med en lille cykellygte, når man er vandt til bilens lys.

Når man kører langt, kommer der altid små tanker snigende med gode grunde til at stoppe; det er for hårdt, ondt i knæet, man er træt osv. Det gælder bare om ikke at fokusere på dem, men at fokusere på alle grundene til at fortsætte! Det kommer tit i bølger, og ens succes afhænger af ens evne til at fortrænge de tanker. Selvom man bliver overhalet af en anden rytter som ser nok så frisk ud, kan man næsten altid være sikker på, at de lider lige så meget som en selv, det er igen bare et �mindgame�.

Kilometer efter kilometer ruller afsted, og jeg er inde i en god rytme. Da daggryet kommer, begynder jeg at være lidt træt. Er også inde i en bølge af dårlige tanker, så for at bryde rytmen, vælger jeg at stoppe for at sove lidt. Jeg fortæller det til følgebilen over walkien, så de er klar når jeg stopper. Vi kommer forbi en lille parkeringsplads, hvor jeg holder ind. Smider cyklen og sætter mig ind i bilen, aftaler at de skal vække mig efter 20 minutter. Jeg har heldigvis en utrolig evne til at sove på underlige steder, så falder straks i søvn. Da jeg vågner efter 20 minutter, får jeg en sandwich af toastbrød og er så afsted igen. Hele pausen har maks taget 30 minutter.

Det hjalp meget med toast og noget søvn, så det går fint derudad. Kan dog godt mærke at bakkerne begynder at blive lidt hårde. Men det gælder bare om at komme afsted uden for mange stop. Bliver meget træt af energidrik, så går over til at drikke halvt cola og halvt vand. Det smager godt, indeholder noget sukker og lidt koffein. Er også temmeligt træt af energibarer, men de skal bare ned, ellers vil det hævne sig senere. Heldigvis er Henrik og Jakob gode til at huske mig på at spise, ellers ville jeg nemt have glemt det da appetitten er væk for længe siden.

I løbet af formiddagen kan jeg mærke at trafikken tiltager på vejene. Det er ikke nemt at sidde i følgebilen og kører med 30 km/t. De andre biler er lidt sure.... I Taberg overhaler vi nogle af de andre i løbet, følgebilen stopper og snakker lidt med dem, jeg forsætter bare. Det går ned af bakke, så der er fuld fart på. Jeg kører bare efter GPSen, og får vist taget en forkert vej. Den fører ud på noget grusvej. Følgebilen siger jeg er forkert på den, men jeg vælger at forsætte, da jeg ikke gider kører op ad bakken.... Men sikken en fejl! Det viser sig at grusvejen bare forsætter og bliver rigtig dårlig, så kan kun kører ca 10 km/t. Endeligt kommer vi til en asfaltvej igen. Det har kostet meget tid at køre så langsomt, så vi holder lige stille lidt for at orintere os, og ser så Kristian komme forbi i fin stil. Vi har ikke set de andre de sidste 200 km. nu er der kun 175 km til målet, så det er nu løbet begynder at blive spændende og rytterne trætte!

Vi sætter efter Kristian og holder ca 20-80 meter til ham. Jeg ligger der en times tid og spiser lidt og hviler, kan mærke at jeg kan køre hurtigere. Så da der ca er 100 km igen, giver jeg den lidt gas og overhaler Kristian. Kører fuld fart, så jeg kan få lagt lidt afstand til ham, og beder de andre om at sige til, hvis de ser ham i bagspejlet. Jeg er ved at være meget træt, det går ikke så hurtigt op ad bakkerne og har ondt i knæene. Pludselig hører jeg fra følgebilen, at der kommer en cykel bagfra. Jeg kan se en cykel bag mig med tristyr, og den kommer hurtigt....Jeg prøver at øge farten, men der er bare ikke meget at give af. Jeg bliver hurtigt overhalet og ser til min overraskelse, at det ikke er Kristian, men bare en triathlet, der er ude og træne. På walkien bliver vi enigen om, at han sikkert bare er ved at varme op... Indkørslen til Göteborg er ikke så nem, men de gør et godt job i følgebilen med at få mig guidet den rigtige vej.

Langt om længe er vi inde i selve Göteborg og skal bare lige finde Lisebergs entre. Vi finder den også...men der er ikke noget mål?? Vi kører lidt rundt indtil jeg spørger en dreng om der er andre indgange, og rigtig nok så er vi ved bagindgangen, så fuld fart rundt til en anden indgang. Stadig ikke noget mål, er ved at blive lidt sur, det koster tid og vi er så tæt på. Pludselig ser jeg Göran komme gående og han forklarer mig hvor målet er. Glad triller jeg i mål med en tid på 19 timer og 46 minutter efter at have kørt 555 km. Desværre er følgebilen væk, de er forsvundet i trafikken. Men efter 5 minutter kommer de, de skulle lige parkere bilen. De får begge et knus, samtidig med at jeg prøver at proppe en sandwich i hovedet sammen med en halv liter cola. Er lidt rundt på gulvet. Man kommer ind i en rytme, når man cykler så langt, og det kan være svært at komme ud af den igen. Men jeg er meget glad og meget træt. Kristian havde valgt at stoppe i Borås kun 90 km før målet. Mattias var kommet i mål 50 minutter før mig, i tiden 18 timer og 56 minutter. Vi snakker lidt med de andre, men bliver afbrudt af et kæmperegnvejr, den regn skulle være kommet i løbet af natten, men ventede heldigvis til vi var kommet i mål. Vi skyndte os over til bilen som vi flyttede i læ af en bro og gik i gang med den store ompakning til turen hjem.

Det var en fantastisk oplevelse! Men uden Jakob og Henriks hjælp var det aldrig gået. De sørgede for alt hvad jeg behøvede under løbet og fik sovet lige så lidt som jeg, men alligevel var de hele tiden i højt humør og klar til at hjælpe. Så Jakob og Henrik, TUSIND TAK FOR HJÆLPEN!!!!

Resultater og lidt omtaler finder du her!