Hamberg.dk

Jeg elsker gode pagajer! Efter min mening giver en god pagaj en meget større glæde ved at padle. Jeg har efterhånden haft en del forskellige pagajer og gjort mig en del erfaringe med dem. Nu har jeg prøvet at samle de erfaringer her. Alle pagajerne der er omtalt her har jeg roet mindst 500 km. Med mange af dem flere tusinde! Så det er ikke bare lige en hurtig tur, de er prøvet over lang tid. Da det er pagajer jeg har udvalgt nøje, er der ikke nogen der er helt dårlige. De fleste af dem har dårlige sider og gode sider, dem må man så opveje.

Pagajerne valgt til brug i en havkajak, både på dagture og til langtursbrug. Så vil man have en pagaj til surf, tricks osv så er der nok andre jeg ville vælge. Vægten på de fleste af pagajerne er taget med min "officielle" pagajvægt. Så vægten kan sammenlignes, da pagajens længde er den jeg føler er rigtig til mig.

De fleste af pagajerne er topmodellerne i kulfiber osv. Det går desværre at prisen på mange af dem er over 2000 kr. Nogle af dem koster faktisk 2700 kr! Men det er efter min mening pengene værd. Hvis jeg skulle både købe kajak og pagaj, ville jeg spare på kajakken og købe en pagaj til 2500kr! Det giver meget større rooplevelse!

Pagajerne er nævt i kronologisk orden. Først de ældste, og så derud af, og til sidst lige nogle jeg kun har prøvet på korte ture, de opfylder ikke 500km kravet.

Kulfiber pagaj, forlang, 75 grader, tung!
Min første pagaj var en fladbladet kulfiber pagaj jeg købte af en af mine venner for 500kr. Den var dog for lang, så jeg savede den midt over for at forkorte den. Bladene var temmeligt store. Jeg blev aldrig rigtig glad for den.

Kober-Moll Vagabond 225 cm, 75 grader, 1043 gram.
En lidt speciel pagaj, hvor bladene er lavet i træ med aluforstærkning i kanten og skaftet er i kulfiber. Den har en fin gang i vandet og bladet er medium i størrelse. Jeg har været glad for den, men har dog savnet at den kunne deles på midten.

Kober-Moll "Vagabond" øverst og Epic "Relaxed Tour" nederst.

VKV Vitudden 222 cm, 850 gram(fabriksvægt)
En spændende pagaj, der er designet på en lidt anden måde. Hele pagajen er lavet i kulfiber, og begge blade og skaft er identiske. De samles via et mellemstykke der afgør længden, skivningen er selvfølgelig justerbar. Den virker som et spændende alternativ til mere traditionelle pagajer, desværre har den bare et par seriøse fejl. En af fejlene er at den udvikler slør i samlingen ved en af nitterne der samler midterstykket. Selve roningen er en fornøjelse, den går godt i vandet og er nem at lave styretag med. Min pagaj endte sine kajakdage da jeg lavede et rul med lang fatning, bladet knækkede! Det er desværre ikke den eneste VKV pagaj jeg har hørt om er knækket, kender 4 andre der også har knækket VKV pagajer! Efter min mening dur den ikke til havkajakroning da man skal kunne stole på sin pagaj. VKV har lavet en forholdsvis let pagaj, men det er på bekostning af styrken.

Galasport Corsair 230 cm, 70 grader, 750 gram.
Købte mine to Galasport pagajer som et sæt, den ene havde et bredt blad (Sea Wolf) den anden et smalt (Corsair). Så havde jeg to gear når jeg roede med begge pagajer. De havde begge en fin gang i vandet. Jeg synes dog den bredbladede var lige smal nok, ville gerne have en primær pagaj med noget mere bid i. De er begge meget lette og overraskende stærke. De havde begge en almindelig trykknap samling og de udviklede en del slør rimeligt hurtigt. Jeg ved ikke om det var skaftet eller bare fordi jeg begyndte at ro meget længere, men det klart den pagaj jeg har fået flest vabler af at ro med. Måske er det en kombi af begge?

Galasport Seawolf 225 cm. 70 grader 750 gram.
Se ovenstående.

Galasport "Corsair" øverst og Galasport "Seawolf" nederst.

Braca Typhoon 100 222-227 cm. 940 gram.
Braca bladene er lavet med en kantforstærkning som deres polopagajer, det gør den umulig at ødelægge. Jeg købte et Lendal skaft til bladene da jeg ville have et justerbart skaft. Har aldrig brugt muligheden for at forlænge pagajen, men har ændret skivning en del. Bladet har en god brede og en rigtig god gang i vandet. Man kan ro både med en høj og lav stil og stadig føles det godt. Jeg brugte denne pagaj som min primære pagaj på min sommertur i 2003 hvor jeg roede 4042km på 86 dage. Jeg er helt vild med den! Den er lidt tung, men bygget som en kampvogn! Forløbig har den roet over 7000 km. og det kan man ikke se på den.

Epic Relaxed Tour 225-235cm. 587 gram.
Smalbladet pagaj. Har været mit lave gear sammen med Braca pagajen. Epic laver virkelig gode pagajer, med mange fede detaljer. Bladene er med skumkerne, så de er stærke og lette. Skaftet er let ovalt der hvor man holder, desuden er det meget glat og behageligt at holde på. Hvis jeg har været ved at få vabler af min anden pagaj, har det været som at få silkehansker på når jeg skifter til Epic'en. Kommer som standart med justerbar samling. Samlingen er klart en af de bedre samlinger jeg har set. Det er utroligt dejligt at ro med så let en pagaj, man kan virkelig mærke en forskel.

Braca IV Marathon Max 218-223cm. 854 gram.
Min første wingpagaj. Jeg havde I lang tid haft lyst til at få en wingpagaj, og efter en del prøven pagajer faldt valget på en Braca. Jeg har været så glad for min Braca Typhoon at jeg var nem at overtale til at prøve Braca igen. IVeren er egentlig et dameblad, men passer meget fint til en hurtig havkajak. Jeg fik den med Braca's justerbare skaft, men synes ikke at samlingen var i orden, så den skiftede jeg. Pagajen går fint i vandet, den er det man kalder neutral, man kan trække den rimelig tæt på kajakken. Der er andre modeller der trækker meget udad. Det har taget mig noget tid at lære at ro ordentligt med den. Men nu er jeg helt vild med den og synes det er mærkeligt at ro med et fladt blad igen. Det kræver dog at man er i god form da den har noget mere bid end en almindelig pagaj. På den anden side kommer man hurtigere og mere effektivt frem. En wingpagaj opfordrer også til at bruge en mere effektiv rostil. Marathon udgaven er forstærket i kanten ligesom min Braca Typhoon, det er meget nyttigt når man skal ind og ud på en stenstrand.

Braca "IV Marathon Max" øverst og Braca "Typhoon 100" nederst.

Greenlandpaddle "pinatarsuaq" 222 cm. 865 gram.
Lavet af Martin Nissen. Jeg var meget skeptisk overfor grønlanske åre til andet end at rulle. Men Martin lånte mig en jeg kunne prøve, da Peter Unold og jeg roede Fyn rundt. Den var helt fantastisk i kraftig modvind. Det er utroligt så behageligt det kan være at ro i modvind! Det er nok den ultimative modvindspagaj. Jeg synes dog ikke den dur til almindelig roning, det går lidt for langsomt. Martins åre er rimelig bred og lavet i rødt cedertræ så den er temmelig let. Den vejer faktisk mindre end nogle kulfiberpagajer. Derudover passer den perfekt på bagdækket af min kajak, så den er men at have med og er ikke i vejen når man skal i lugerne. Desuden er det praktisk at have en reservepagaj der er samlet og klar til brug.

Greenlandpaddle "pinatarsuaq"

Min grønlanske åre på bagdækket af min Nelo Inuk, passer bare perfekt!!

Omtale af:
Følgende pagajer er kun prøvet på dagsture, så det er ikke en meget grundig test.

Epic Midwing 210-220cm.
Cirka samme størrelse som min Braca wing. Men denne pagaj har mere tendens til at trække ud fra kajakken end Bracaen. Den er super let, men den virker heller ikke helt så solid som de lidt tungere pagajer. Den har Epic superlækre skaft.

Kober-Moll Yukon 220 cm 70 grader 980 gram(fabriksvægt)
Lidt anderledes pagaj en de andre. Plastblade med kulfiber skaft. En virkelig god pagaj til prisen. Er overraskende let i forhold til de meget dyrere kulfiberpagajer. God begynder pagaj hvor man får meget for pengene, koster ca 1000 kr.

Jeg er stor tilhænger af delbare pagajer. De er nemme at transportere er en ting. Men den store fordel er man kan have to med på tur, dem kan man så skifte mellem. Det er lidt som at have to gear på cyklen. Det har dog vist sig for mig at i 90% af tiden ror jeg med den store pagaj. Men i de resterende 10 % er det helt uvurderligt at have et lavere gear.

Endelig tjener pagajen på bagdækket også et formål som reservepagaj, hvis man skulle ødelægge sin anden pagaj. Jeg har ikke bare en billig og dårlig reservepagaj, men en rigtig god pagaj da den bliver brugt til at ro med, måske ikke hele tiden, men meget af tiden.

Der er et hav af samlinger til pagajer. Nogle er bedre end andre. Jeg har efterhånden haft en del forskellige og gjort mig nogle erfaringer.

En del samlinger giver mulighed for at justere skivningen. Det kan være en fordel hvis man gerne vil eksperimentere lidt med den. Jeg har haft svært ved at beslutte mig så jeg har prøvet følgende skivninger: 0, 15, 45, 60, 68, 70, 75! Lige for tiden ror jeg med 68 grader på min wingpagaj og 45 på min almindelige pagaj. Men det kan sagtens ændre sig næste gang nogen overbeviser mig om at der er en anden skivning der er mere optimal. Med en justerbar samling er det nemt at prøve, man skal ikke have en ny pagaj!

Jeg har følgende krav til en samlig:

- Skal kunne samles uden værktøj.
- Skal være uden slør.
- Simpel og stærk.
- Tåle noget sand(men jeg er forsigtig alligevel)
- Justerbar skivning

Herunder er en kort beskrivelse med plusser og minusser til de forskellige samlinger jeg har haft.

Trykknap-samlingen
Er nok den mest almindelige samling, men desværre også en af de dårligste. De har det med at udvikle slør meget hurtigt. Se på billedet hvordan hullet er blevt for stort til knappen, og det bliver bare værre og værre. Fordelen ved systemet er at det er meget hurtigt at samle og man får altid den rigtige skivning. På den anden side er man bundet til en fast skivning. Enkelte har mulighed for to skivninger f.eks 0 og 60 grader.

Lendal-samlingen
Lendal var vist en af de første til at lave en samling der kunne justere både skivning og længde. Samlingen er solid og den spændes sammen om skaftet så der opstår aldrig slør i den. Teksten der er trykt på inderdelen af skaftet er lidt svær at se. Den kan kun justeres 5 cm. Men det er også nok. Selve dimsen der spænder om skaftet består af tre dele, hvor den ene del er en lille plast ting der sidder indeni. Den har det desværre med at falde ud nogle gange. Desuden sidder spændet løst så den kan falde af hvis det sidder på bagdækket. Så det er altid en god ide at have en ekstra samling med.

Epic-samlingen
Epic har også udviklet deres egen samling. Den ene del sidder limet fast på skaftet, den anden er en ring man spænder med. Det er dejligt simpelt og der er ikke meget der kan blive væk eller gå i stykker. Samlingen kan dog spændes så hårdt at man skal bruge det medfølgende værktøj for at skille den ad. Jeg har altid værktøjet med, det er tit det skal bruges. Samlingen har store tydelige tal og kan justeres hele 10 cm.

Braca-samlingen
Braca samlingen er meget anderledes end de andre. Den kræver en skruetrækker for at juster den. Det er både godt og ondt, når den er samlet føles den 110% solid. Men man ændre ikke lige på den, eller skifter pagaj. Desværre har alumuffen der sidder og skal se pæn ud en tendens til at irre, så det er klogest at tage den af. Men så ser det ikke så pænt ud. Derudover skal man passe på sine små fingre og kajakken da spændbåndet godt kan ridse og rive. Nogle gør det at de vikler tape omkring, men det gør det ikke ligefrem nemmere at justere. Min wing kom med denne samlig, men den blev jeg aldrig gode venner med. Så jeg skiftede samlingen til en Lightning-samling

Herunder en Braca samling hvor alumuffen er fjernet.

Lightning-samlingen
Jeg købte denne hos Orust i Sverige for en mindre formue. Man får kun selve samlingen og sætter den på et eksisterende skaft. Den er drejet i et plastmateriale. Den fås i forskellige størrelser alt efter hvilken diameter skaftet er. Det viste sig dog at jeg havde målt lidt forkert så jeg måtte igang med at slibe skaftet lidt tyndere og samlingen lidt større. Efter et par timers sliben kom det til at passe fint. Fik den limet fast med smeltelim. Så var den klar. Denne samling er tæt på perfekt efter min menig. Den er solid, der er ikke nogen dele der kan falde af. Den kan åbnes og lukkes uden værktøj, og selv når den er spændt meget hårdt er det muligt at få den op. Skal jeg være meget kritisk så er den en lille smule tyk, men man kan vel ikke få alt?

Herunder Braca og Lendal samlingerne ved siden af hinanden.

Det er utroligt svært at få en samling der er perfekt. Jeg synes dog at den fra Lightning kommer tæt på. Men den kræver en del arbejde. Epic's samling kan man også købe løst og sætte på et eksisterende skaft, så det kan være et godt alternativ da det fås i Danmark.

I grønlanske kajakker har man i mange år brugt en træmasik. Det er et stykke træ der sidder mellem benene ved knæene. Det gør man sidder bedre fast og hjælper når man skal rulle.

Min Nelo Inuk er udstyret med lille cockpithul og det gør at der ikke er nogen form for støtte for lårene. I normale keyhole cockpits sidder man lidt i frøstilling når man har kontakt med båden. Det er ikke særligt fremmende for en effektiv rostil. I Inukken kan man sidde rigtigt med benene som i en tur/kap kajak. Ulempen er dog at jeg støder knæskallerne direkte op i overdækket, det er hverken behageligt eller giver nogen form for støtte.

Så inspireret af grønlanske kajakker gik jeg igang med at lave min egen masik. Jeg valgte at lave den i minicell skum. Det er nemt at arbejde i og det er let. Minicell skum har tidligere været svært at få fat i, men Jakob Hertz der ejer Farout har fået noget hjem i en rimelig pris, Det koster 12,50 kr per 10*10 cm kvadrat. Det stykke jeg skulle bruge var ca 50cm*20cm og 8 cm bredt. Det kostede 125 kr.

Min ide var at lave et stort Mc Donalds M. Det ville give to pladser til mine ben så jeg kunne sidde og pumpe med benene uden at skummet var i vejen. Desuden ville det give god støtte til benene så de ikke "falder" ud til siden. Det gør også at jeg har rigtig god kontakt med båden når jeg ruller.

Jeg startede med at tegne op på skummet formen på kajakskroget der hvor den skulle sidde. Derefter skar jeg det til. Jeg brugte en klinge fra en nedstryger med lidt gaffatape om den ene ende. Det virkede super godt og var nemt at skære i. Så havde jeg en halvmåne der passede ind i kajakken. Derefter kom det svære, og det var at lave hullerne til benene. Jeg valgte at skummasikken skulle sidde lige foran knæene, ca der hvor man giver et "hestebid". Hullerne skal skråne lidt så knæskallerne lige præcis ikke rammer undersiden af dækket. Samtidig med at der er fuld støtte på låret. Til at starte med skar jeg nogle små huller, prøvede i kajakken, skar lidt mere af og prøvede igen. Sådan blev jeg ved til jeg var tilfreds.

Så mærkede jeg af hvor den præcis skulle sidde og sleb området så det var klar til at blive limet. Det nemmeste er at vende bunden i vejret på kajakken. Masikken blev limet fast med SikaFlex. Mens det lå og tørrede havde jeg lagt noget vægt på for at presse det fast.

Efterfølgende kan man nemt rette lidt på formen med sandpapir hvis man finder ud af at hullerne er for små. Men start med at ro lidt med det, da det er svært at komme skummet på igen hvis man sliber for meget af.

Nu har jeg roet med masikken i ca 8 måneder og det er fantastisk. Man kan komme til at pumpe med benene samtidig med at der er fuld støtte til bølger og rul. Det eneste nogle måske vil synes er negativt er at den fylder lidt så det kan være marginalt sværere at komme ud af kajakken hvis man kæntrer.

Her ses hvordan jeg sidder inden i kajakken.

Set som hvis jeg sad i kajakken.

Siden væk fra mig i kajakken. Læg mærke til hvordan hullerneskråner mod bagkanten.

Masikken holdes nede med drikkelse til en klubfest. Festen var dog først dagen efter.

Der kommer billeder af det færdige resultat en af dagene, skal lige have taget et par billeder.

Jeg startede med at slibe spartlen med noget 240 korns sandpapir. Det tog de værste spartel fejl. Derefter mærkede jeg af det stykke jeg ville have malet. Området der skulle males blev også slebet forsigtigt så malingen bedre kunne hænge fast. Jeg malede med en mat sort cykel lak, det viste sig at hænge fint fast og se ret fint ud.

Her ligger min Inuk foran Martins så man kan se forskellen på bagenden. Der er også mærket op til maling.

Så er jeg igang med at male. Jeg malede godt ud over malertapen.

Når malingen havde tørret lidt trak jeg forsigtigt tapen af og fik nogle meget fine kanter.

Det næste var så at få monteret rorbeslaget. Jeg monterede det med selvskærende rustfri skruer. Jeg valgte 5,5*50 mm bare for at være på den sikre side. Det er vigtigt at huske at bore for med et bor i den rigtige størrelse for ikke at sprænge epoxyen. Jeg dyppede skruerne i Sikaflex og kom noget på bagsiden af rorbeslaget for at være sikker på at der ikke kunne komme vand ind i hullerne og ligge på bagsiden og ruste.

Sikaflex er noget gris at arbejde med. Men med lidt vand med sulfu i kan man glatte det meget pænt. Jeg valgte også at male selve rorbeslaget, både for at beskytte mod rust og for at det skulle se godt ud.

Det fik så lov til at tørre i et døgns tid inden jeg kunne montere selve roret.

Dagen efter glædede jeg mig som en lille dreng til juleaften. Nu skulle jeg ud og prøve hvordan det var. Først skulle selve roret lige monteres.

Det gik meget nemt!!

Her er roret så færdig monteret. Jeg har valgt at bruge Dynema rorliner da det er meget stift og nemmere at lave end stålwire hvis de knækker på en tur.

Her er så roret i opslået tilstand. Det eneste negative man kan sige om det ror er at hvis kajakken får en rulletur i brændingen er der en hvis chance for at det knækker. Men det sker også med almindelige ror der slår helt op på bagdækket. Så det er en risiko man må lære at leve med.

Jeg skyndte mig så ud for at prøve roret. Jeg padlede en 20 km tur ind til Københavnshavn. Turen bød på pæne bølger, noget surf og en del kanalcrusing med en masse sving... Jeg var meget overrasket.... Det var som at få en ny kajak!! Pludselig kunne kajakken styre meget præcist og dreje temmeligt skarp. Jeg ved ikke om det er fordi jeg har lagt en masse arbejde i det og derfor gerne vil have at det skal være godt. Eller det virkelig er så meget bedre... Mon ikke det er et sted imellem? Heldigvis har Martin en kajak magentil så jeg kan lave et par test med begge kajakker og de to forskellige ror.

Men det er helt sikkert at jeg synes det har været arbejdet værd. Desuden er jeg også meget tilfreds med det håndværksmæssige resultat.

Hvis der er nogen der selv vil lave noget ligende er i meget velkomne til at kontakte mig på ravn@hamberg.dk så giver jeg gerne nogle gode råd.

Lige så meget som jeg elsker min Nelo Inuk kajak, lige så meget hader jeg det ror den er forsynet med. Den kommer med et Kajaksport Navigator rorsystem. Det er det dårligst fungerende ror jeg har prøvet, og jeg har efterhånden prøvet en del!! Problemet er at roret ikke glider ordentligt ned, det stikker lidt op. Det skal nærmest "skydes" ned, og det er ikke altid jeg kan få det ned alene, tit må jeg på land eller få hjælp. Desuden så har det en tendens til at "slæbe" efter kajakken når man har fart på. Begge dele går at det ikke styre særligt godt. Derudover har det en helt utålelig tendens til at falde fra hinanden, så man ikke kan trække det op uden hjælp. Det har jeg prøvet et par gange hvor jeg skulle ind gennem brænding, det var lidt for spændende..... Jeg kunne blive ved med rorsystemets fejl, men skal ikke trætte jer med det. Det kan undre at så mange producenter vælger at anvende et rorsystem som ikke engang virker inde i forretningen!! Hvordan vil det så virke når det er smurt ind i sand?

Her ses roret som det ser ud når det ikke slår helt ned.

Dette er cirka viklen det hænger efter kajakken i.

Jeg har besluttet mig til at få noget bedre! Der er en del rorsystemer der passer i den bøsning som Kajaksport bruger, så jeg kunne bare finde et almindeligt ror der passer. Men da jeg nu skulle skifte ville det være dejligt hvis det blev markant bedre. Det bedste ror jeg har prøvet er Seallines SmartTrack ror. Det har et hydrofoilisk rorblad, så det styre bedre med mindre vandmodstand. Sealline roret kan fås med tre forskellige monteringer. De to af den er "pins" der passer ned i en bøsning i bagenden, den ene passer direkte ned i Kajaksports bøsning. Den sidste er et beslag der monteres på bagenden af kajakken. Den sidste har den fordel at det stiver roret meget mere af. Man undgår at det flexer alt for meget i bølger. Så man får bedre styring. Ulempen er at det kræver en vertikal afslutning af kajakken. På de fleste kajakker vil det indvolvere at man skal skære bagenden af!! Valley Canoe Products laver et ror man montere på samme måde, jeg synes dog det er temmeligt uelegant, men smag og behag er jo forskellig. På Inukken er bagenden afsluttet vertikalt. Den ender dog i en spids, så det er ikke lige til at montere det. Så efter en del overvejelser blev jeg enig med mig selv at det var værd at skære lidt af kajakken for at få det fede rorsystem.

Det første jeg gjorde var at fylde Epoxy ned i bagenden, for at være sikker på at jeg havde noget solidt at arbejde i og jeg ikke bare skar et åbent hul. Det foregik ved at jeg stillede kajakken på højkant med hjælp fra Martin. Så hældte jeg epoxy ned i midten af det bagerste pakrum. Det endte altsammen nede i bagenden. Kajakken stod så sådan til dagen efter for at være sikker på at det var hærdet. Kajakken blev meget varm da det hærdede. Varmen gjorde at kajakken faktisk deformerede en smule der hvor der var Epoxy. Det er ikke meget, men man kan lige føle det hvis man lader fingrene glide langs skrovet. Det ses også meget mere tydeligt på Valley kajakker med ror, men de kræver også meget mere Epoxy end en Inuk. Skal jeg gøre det en anden gang vil jeg prøve med noget vandbad for at køle når det bliver varmt.

Det er min kajak på højkant, Martin er ved at ordne noget på sin kajak.

Dagen efter var jeg så ude i kajakklubben og pille kajakken ned. Det virkede som om det var hærdet færdigt, men jeg valgte lige at give det en ekstra dag at hærde i.

I dag tog jeg så vinkelsliberen med..... Jeg startede med at mærke op hvor jeg ville skære. Løftede stævnen en lille smule og slog så en vertikal linie til at skære efter. Jeg valgte at lægge snittet lige foran bøsningen til det gamle ror, så ville den ikke sidde og ruste. Det blæste ca 10 m/s lige ind på havnen så Troels måtte hjælpe med at holde kajakken da jeg skulle skære. Det var helt klart en af de situationer hvor man tænker to gange og skærer en..... En vinkelsliber skærer som en varm kniv i smør, når det er glasfiber. Så det tog ikke lang tid at komme igennem. Da enden var skåret af, skiftede jeg til en slibeskive for at plane snittet, og runde den nederste kant. Igen gik det super nemt, man skal passe på med ikke at blive for ivrig, da det går meget hurtigt.

Så er det bare at holde afmærkningen.....

Skåret igennem fra begge sider.

Den bliver vist svær at lime???

Så tog jeg kajakken inden for for at spartle den. Det er vigtigt at sørge for at lukke den fiber der er skåret over. Det gør man med Epoxyspartel. Den fik et tyndt lag, det skal så tørre til i morgen.

Så er det spartlet. Læg mærke til at den nederste kant er rundet af.

Sådan skal det gerne se ud når det er færdigt.

Forsættelse følger i morgen......